Kilehaleparakitter, aratingaer, skrigehalse – kært barn har mange navne. Denne gruppe af meget smukke sydamerikanske parakitter er, lidt ufortjent, kommet i ”bad standing” hos mange fuglevenner, bare fordi de godt kan lide at lufte deres stemmer en gang imellem. Okay, de er måske ikke så velegnede i et villakvarter.

Her er en bog der, med sædvanlig tysk grundighed, på fremragende vis forsøger at overbevise læseren om at disse skønne fugle er et bekendtskab værd.

Der er selvfølgelig de sædvanlige kapitler om opholdsrum til dem, foder og sygdomme, men det er nu først og fremmest omtalen af de enkelte arter der fylder i bogen. Læg hertil at billedmaterialet, på nær et par enkelte undtagelser, er i top, så har vi her en bog, som er svær at komme udenom hvis interessen går på disse fugle.