Page 17 - Dank Fuglehold

Ungerne flyver fra reden efter ca. 21 dage men er Fjerdragt: En spidshalet bæltefinke bør have en
først selvstændige når de er 39 – 41 dage. De er komplet fjerdragt, som er stram og ligger tæt ind
udfarvet efter ca. 3 måneder og kønsmodne efter til kroppen. Er der slidtage på fjerdragten eller
ca. 10 måneder. De rødnæbbede spidshalede der er manglende fjer skal det påtales og ved
bæltefinker vi har i Europa, har efterhånden ikke pointgivning skal der ske fratræk.
det store behov for insekter til opmadningen af
ungerne, men spiser dem gerne, når de får dem Hale: Halen er kileformet med de 2 midterste
tilbudt. fjer som er minimum 3 cm forlænget og har en
meget tynd ende.
FYSISK BESKRIVELSE
AF GUL- OG RØDNÆBBET TEGNINGSDELENE
SPIDSHALET BÆLTEFINKE Tøjler: Tøjlerne går fra næb siderne til øjene og
Størrelse: har samme bredde som øjet.
En spidshalet bæltefinke skal virke rubust og
være minimum 17 cm lang inklusiv de forlæn- Strubepletten: Den pæreformede strubeplet
gede halefjer. Størrelsen skal være i harmoni begynder ved næbbasis af undernæbbet og har
med typen. samme bredde som undernæbbet.. Pæreformen
er smallest ved næbbasis. Strubeplet adskillelsen
Type: En spidshalet bæltefinke skal være en danner en skarp regelmæssig buet linje som
kraftig type. De forskellige kropsdele må ikke løber fra næbbasis til næbbasis. Pæreformen er
virke forstyrende på hinanden (harmoni). Set hos hannen tydelig bredere end ved hunnen.
fra siden skal brystlinjen løbe jævnt fra halsen
og til lårene og danne en regelmæssig buet Lår tegning: Den skapt aftegnede lårtegning
linje. Ryggen skal fra nakken til halen danne en løber op over ryggen som et bånd mellem ryg
næsten lige linje. De midterste halefjer skal være og den hvide overgump. Tegningen går fra lår til
bøjet opad. Brystet er ret kraftigt og set forfra lår. Tegningen går fra basis og ender i en spids.
fint rundet. Bagkroppen må ikke give indtryk Tegningen danne en trekant som er synlig fra
at for kraftigt og droppe nedad. Hovedet skal vingekanten til lårbasis.
have en god bredde, en fin afrundet form og ikke
vise en flad isse. Hoved- og halslinjen danner en På de yderste halefjer er der på undersiden hvide
buget linje. pletter.

Holdning: Spidshalet bæltefinke set fra siden Arvelighed og fjerstruktur: Fjerstrukturen
bør sidde på pinden med vinkel på ca. 30 grader. hos spidshalet bæltefinke kan inddeles i fem
Ligger fuglen på pinden betragtes det som en områder. I disse områder er pigmentindholdet
fejl. Vingerne skal ligge stramt ind til kroppen og undersøgt.
med vingespidser som mødes på overgumpen.
Hoved: Hovedfjerene indeholder eumelanin
Kondition: Der ønskes altid at udstillede fugle og sandsynligvis en begrænset mængde
er i god kondition. phaeomelanin.
63
Ben: Benene skal være lige og kraftige, uden Tøjler, strube, gumpetegning og halefjer:
grovheder eller deformiteter. Tæerne skal gribe Fjerene indeholder meget sort eumelanin, og en
omkring siddepinden. På hvert ben er der fire begrænset mængde brunt eumelanin sammen
tæer og hvor tre vender frem og en bagud og på med rødbrunt phaeomelanin.
hver tå er der narturligt krumme negle.
Bryst, bug og flanker: I fjerene er der rødbrunt
Ringstørrelse: 2,7 mm. phaeomelanin og en begrænset mængde
eumelanin. Dansk Fuglehold nr. 2/2023
Næb: Næbbet på en spidshalet bæltefinke går
fra næbrodden og til næbspidsen uden skader. Ryg og vingedækfjer: I fjerene er der rødbrunt
Over- og undernæbbet skal slutte tæt sammen. phaeomelanin og en begrænset mængde
Linjen som går fra næbbet og over issen skal eumelanin som dog er størst i vingefjeren og
have et flydende forløb. tiltager i svingfjerene.