Page 37 - Dank Fuglehold
P. 37

BESKRIVELSE                               bug lysegrå til grønlig, iblandet lidt lysegult; fra
            1,0: Hage, strube, kinder, øreområde, pande og   gatområdet og ud på underhaledækfjerene er
            isse er sort. Nakke, ryg og små vingedækfjer oli-  farven hvidlig.
            vengule med brunligt skær. Gump er gul; over-  Gulligrygget hættesisken  Spinus magellanicus
            haledækfjer brunlig oliven; halen er sortagtig   santaecrucis  (Todd, 1926) er fra det østlige og
            med et gult felt på de yderste halefjer ved basis.   centrale  Bolivia. Den  minder meget om  uru-
            Vinger sorte med et gult vingespejl, mellemste   bambensis, men er mindre; oversiden er lys
            vingedækfjer har hvidt på inderfanerne.   olivengrøn, med mørkere pletter, gumpen er
            Svingfjer er kantet med brunt på yderfanerne.   gullig, overhale-dækfjer er farvet som ryg,
            Halssider, bryst, kropssider og underhaledæk-  vingedækfjer har lysegule spidser, halefjer har
            fjer gule. Bug og lår hvidlige. Øjet mørkebrunt,   gule frynser og hvidlige spidser, halefjer er med
            næb er sort og benene er sortbrune.       brede gule kanter ved basis.
            0,1: Pande, isse, nakke og ryg grålig oliven.   Mørkrygget hættesisken  Spinus magellanicus
            Vinger og hale som hos hannen, dog med mindre   bolivianus (Sharpe, 1888) kommer fra det sydlige
            gult i vingespejlet. Strube, bryst og kropssider   Bolivia. Oversiden hos hannen har nogle
            olivengule. Bug og underhaledækfjer lysere.  tydelige striber i sorte nuancer; overhaledækfjer
            Længde: 11-12 cm.                         er sorte, halefjer er ret gule ved basis, halsen er
            Ungfugle: De ligner hunnen, men med en mere   sort og farven fortsætter ned til brystet.
            grågrøn fjerdragt.                        Jujuy hættesisken  Spinus magellanicus hoyi
            Underarter: Den har 11 underarter, som omtales   (König, C., 1981) er fra Argentina, den sorte hals
            herunder – ganske kort med udbredelse.    er skarpt afgrænset fra brystet; der er mindre
            Nominatformen -  hættesisken  Spinus magella-  gult i halen, og den mangler hvidt på flankerne.
            nicus (Vieillot, 1805), kommer fra Uruguay og det   Sortstrubet hættesisken  Spinus magellanicus
            østlige Argentina.                        tucumanus  (Todd, 1926) finder man i det nord-
            Olivengumpet hættesisken  Spinus magella-  vestlige Argentina, den sorte farve i hætten når
            nicus capitalis (Cabanis, 1866) lever i det sydlige   kun ned til det øverste af nakken og ned på
            Columbia, Ecuador og det nordvestlige Peru.   strube; undersiden er lysegul med undtagelse af
            Den er mørkere olivenfarvet på ryg og gump,   hvidlige flanker.
            svingfjerenes spidser og brede frynser på hale-  Gulbuget hættesisken Spinus magellanicus alleni
            fjerene er hvide eller grålig-hvide, alle halefjer   (Ridgway, 1899) kan man træffe i det sydøstlige
            er gule ved basis, undersiden mere gylden-gul,   Bolivia, Paraguay og det nordøstlige Argentina.
            hunnen  er  mere  gul  på  oversiden  og  lysegrå   Den er meget lig capitalis, men er mindre, hannen
            på undersiden, iblandet en lidt lys oliven eller   er lysegul på den nederste del af gumpen,
            gullig farve på hals og bryst.            halefjer har olivengule fjerrande, undersiden er
            Gulgumpet  hættesisken  Spinus  magellanicus   gul.
            paulus (Todd, 1926) findes i sydlige Ecuador og   Brasiliansk hættesisken  Spinus magellanicus
            det vestlige Peru. Den ligner capitalis en hel del,   ictericus  (Lichtenstein, M.H.K., 1823). Den
            men striberne på ryggen er ikke så tydelige,   adskiller sig fra capitalis, ved at den er lidt
            gumpen lysere gul, den har mere gult på vingen   større; den har en bredere vingeskjold. Det gule
            og ved basis af halen. Undersiden grønlig-gul.   basisfelt på halen er store, og den er ikke slet så
            Hunnen er mere grå på oversiden end hos ma-  gul på undersiden.                   75
            gellanicus, med undtagelse af en gullig gump,   Sierra Pacaraima-hættesisken  Spinus magel-
            og undersiden er som hos hannen.          lanicus longirostris  (Sharpe, 1888) lever i det
            Grønrygget hættesisken  Spinus magellanicus   sydøstlige Venezuela, Guyana og det nordlige
            peruanus  (von Berlepsch og Stolzmann, 1896),   Brasilien. Den har en sort hætte, der strækker sig
            den træffes i de centrale egne af Peru. Den ligner   til midten af struben, gump og overhaledækfjer
            ovennævnte, men er mere grøn på oversiden,   er lysegrønne, den gule basis på de ydre halefjer
            med en mat gul gump, hunnen har en kraftigere   er større, nederste del af bug og gatområde er
            oliven farve på oversiden;                hvidlig. Hos  hunnen er gump og overhaledæk-  Dansk Fuglehold nr. 2/2023
            Stor hættesisken  Spinus magellanicus urubam-  fjer som hos hannen, men fra gatområdet til
            bensis (Todd, 1926) kan man træffe i det sydlige   underhaledækfjer er lysegrå.
            Peru og nordlige Chile. Den er meget lig
            peruanus, men er større; hunner kan variere noget
            og minder af og til om magellanicus; fra hage til                     Redaktionen
   32   33   34   35   36   37   38   39   40   41   42