Page 39 - Dank Fuglehold

FAKTA OM PSITTACINE BEAK

OG FEATHER DISEASE (PBFD).

• Forårsaget af circovirus, flere varianter findes.
• En af de vigtigste infektioner hos papegøjefugle.
• Svær at fjerne fra miljøet, kan overleve i flere år.
• Spredes via fjerstøv og fæces i flere måneder efter infektion startet.
• Infektion sker via indånding af kontamineret fjerstøv, oral indtagelse af frisk
eller indtørret fæces eller sekretion fra kro.
• Virus spredes også let via mennesker, der har kontamineret fjerstøv på tøj/
hænder samt direkte via luften, foder/foderskåle og transportkasser.
• Opformering af virus sker i bursa fabricius (kirtel i kloak), thymus, hud,
fjerfollikler, spiserør, kro og knoglemarv. w
• Inkubationstid (tid fra smitte til symptomer) er 2-4 uger hos ungfugle og
optil år hos ældre fugle.
• Fugle yngre end 3 år er mere følsomme end ældre fugle.
• Latent inficerede dyr ses ofte, dvs. symptomløse smittebærere vil være i flokken.
• Symptomer varierer afhængig af fuglens alder:
• Perakut – pludselig død blandt nyklækkede unger ofte uden synlige tegn.
• Akut form - Redeunger med fjer i vækst frem til unger, der har forladt reden.
• Nedstemte med diarre pga. immunpåvirkning. Fjer angribes og derved ses
deforme og misfarvede fjer.
• Kronisk form – Hyppigst set hos voksne/ældre fugle. Tab af fjer og deforme fjer.
Efterfølges ofte af sekundære infektioner. I senstadier bliver næb og klør skøre.
Sygdommen er fatal, men det kan tage flere år fra første kliniske symptomer ses.
• Symmetrisk fjertab over krop samt halefjer, inklusiv fjer på hovedet
(i modsætning til fugle, der lider af selvdestruktion).
• Diagnose stilles via PCR-test, der laves på laboratorier. Virus isoleres bedst fra
væv med hyppig celledeling, som fjer i vækst, dog vil ikke alle fjer indeholde
virus. Blodprøver og knoglemarvsprøver kan udtages fra levnede dyr, og ellers
kan virus også findes i bursa i kloak, thymus, knoglemarv, milt og lever fra
døde fugle. Falsk negative fund vil forekomme, ikke mindst pga. circovirus’ 77
forskellige varianter. Hvis der er mistanke om sygdom eller fuglen viser
kliniske symptomer, og testen er negativ, bør testen gentages.
• Dyr med kliniske tegn bliver aldrig raske. Derfor anbefales aflivning af
klinisk syge dyr.
• Der findes pt ingen behandling, og vaccination er pt heller ikke mulig.
• Vigtigste forebyggende foranstaltning er karantæne af alle nyankomne dyr, Dansk Fuglehold nr. 2/2023
sammen holdt med god hygiejne. Alle nyindkøbte dyr bør testes på fjer og blod
og i tvivlstilfælde evt. via knoglemarv. Hvis testen er positiv, og dyret ikke
udviser symptomer, kan dyret fortsat holdes i karantæne og testes igen efter 90
dage. Ved fortsat positivt resultat anbefales aflivning.