Page 11 - Dank Fuglehold

længede halefjer er noget kortere end hos voksne den så opdrættet. Yngel herfra, samt andre
haner. Fjerdragten er som helhed mere mat, og importer gjorde, at den hurtigt blev spredt rundt
vingerne minder mest, om det der ses hos høns. til mange opdrættere af fasaner og lign. samt
Voksen høne: Fjer på hoved og hals er gulbrune/ diverse Zoologiske haver/dyreparker.
brune, med smalle mørkebrune rande og lyse Den viste sig hurtigt at være nogenlunde lige så
centre, med smalle sorte streger. Oversidens fjer ynglevillig som rød junglehøne, men var dog
inkl. vingedækfjerene er brune med smalle sorte lidt mere ømfindelig over for kulde og fugt. Her i
markeringer og fine lyse skaftestriber. Svingfjer Europa ynglede de fleste fra april til juli og kyllin-
er mørkebrune. Halen er meget mørkebrun med gerne var ligeledes lidt mere sarte og krævede lidt
et svagt strejf af rødbrune frynser på de midterste lunere og tørre omgivelser. Efter over 100 år i vore
fjer. Struben er hvidlig, eller gullighvid. Resten volierer er dette vel knapt så udtalt længere, men
af undersiden har brunliggule-hvidlige fjer med fugt og kulde er der jo ingen af os som kan tåle.
en mørkebrun skæltegning, som er kraftigst på
flankerne.
Ungfugle: De minder meget om hønen, men
er mørkere, især på undersiden. Unge hanner
udvikler hurtigt rødlig-gule halskraver og fjer
på ryggen, og halen er mørkere end hos hunner.
Størrelse: Grå junglehøne er en anelse større
end rød junglehøne. Hanen er 70-80 cm lang
(fra næbspids til spidsen af halefjerene). Vægten
skulle svinge fra 790-1139 g. Hønen er 28 cm lang
og vægten er mellem 705-790 g.
Underarter: Der er ingen.
Det har dog været på tale at bestanden, som
findes i regionen omkring Mount Abu i delstaten
Rajasthan, skulle udskilles som en underart, idet
hanens kald er anderledes, og fjerdragten skulle
være noget lysere.
Mutationer: Ifølge Delacour blev der i 1975
opdrættet en stamme af lavendelfarvede grå
junglehøns.

BESKRIVELSE AF DENNE MUTATION
Hane: De brunlige og rødbrunlige fjerpartier er Hønen har en mattere fjerdragt.
blevet skiffergrå og svovlgul. Halskravens fjer er Foto: Wikipedia
svovlgule med et blåsort metalagtig basis. Vin-
gedækfjer og fjer på overgump har svovlgule De bør holdes parvis i en mindre voliere, og bør
strejf. Bryst, ryg og overgump et skær af lys bestemt ikke holdes sammen med andre hønse-
trækulsgråt. Halefjer, arm- og håndsvingfjer fugle, da hanen kan være ret så aggressiv.
samt fjerløse partier i hovedet, ændrede ikke Som foder vil det være fint at bruge den foderplan 57
farve. som Aksel Poulsen benytter sig af, nemlig byg og
Høne: Hoved og hals er brun. Ryg og hale er lys hvede som hovedfoder, der suppleres med foder-
okkergullig. De lancetformede fjer på strube, piller, beregnet til fasaner og andre hønsefugle.
bryst og flanker er lyse sand okkerfarvede. Disse piller indeholder lidt mere protein og andet
Benene er lyse olivengrå. som fuglene har behov for. Desuden forskelligt
Kyllinger: De brunlige farver er erstattet af grønt, grit, kalk m.v. Skulle man komme forbi
noget mere gråligt. nogle melorme, eller evt. et par regnorme, så
siger de nok ikke nej tak til dem. Dansk Fuglehold nr. 2/2023
SOM VOLIEREFUGL
Første gang den blev set i Europa var i 1862, Kilder:
hvor London Zoo erhvervede den. De fik lavet The Cornell Lab. of Ornithology (HBW)
et krydsningsopdræt med den røde junglehøne. Heinz-Sigurd Raethel: Hühnervogel der Welt
Senere i 1869 fik man nogle i Paris, og her blev samt div. tidsskrifter m.v.