Page 8 - Dank Fuglehold

Fotograferet i naturen.
Foto: Wikimedia

GRÅ JUNGLEHØNE

Gallus sonneratii -Temminck, 1813

Af Kristian Saugbjerg Andersen, Borbjerg

Grå junglehøne blev beskrevet af Temminck Den kommer fra det centrale og sydlige Indien,
i 1813, der gav den artsnavnet sonneratii efter hvor den er den eneste af Gallus-slægten. Kun i
den franske opdagelsesrejsende, naturelsker og den nordøstlige del af udbredelsesområdet kan
samler Pierre Sonnerat (1748-1814), som på sin den rent marginalt træffes side om side med
store rejse til ”the Far East” (1774-1781), så den bankivahønen i det centrale Madyha Pradesh,
grå junglehøne og formodentlig også tegnede NØ Andhra Pradesh samt i de vestlige udløbere
den. Måske havde han endda også et skindlagt af Western Ghats.
eksemplar med hjem. Han hjembragte mange
54 ting, både fugle og dyr samt forskellige antik- Den foretrækker skovtyper, som er ret tørre
viteter m.v. som han indsamlede, og som ved i forhold til den røde junglehønes levesteder.
hjemkomsten blev overdraget til den franske stat. De foretrækker især områder med teaktræer
og helst noget underskov, bl.a. Zizyphus-sorter
Han var meget begejstret for både Indien og hvoraf nogle kan blive op til 10 m. høje, samt
Kina, som han betragtede for det sted på kloden, planter af Lantana-slægten. De ses ligeledes
som værende den moderne civilisations vugge. ofte i områder med bambus og forskelligt krat,
i forskellige skovtyper – også de stedsegrønne
Rød junglehøne betragtes jo som værende -, såvel i lavlandet som oppe i bjergene. De er
stamfar til vore tamhøns, men der har nok også truffet i op til 1700 m.o.h. i både de østlige og
været andre inde over, idet der er nogle som vestlige Ghats, og i Nilgiri bjergene helt op til
henviser til, at det gule pigment som ses i benene 2400 m. Især i Sydindien træffes de også ved
og andre steder på vore høns, stammer fra netop plantager med te, kaffe og gummitræer. Selv om
grå junglehøne. de er sky, ses de dog også i udkanten af mindre
Dansk Fuglehold nr. 2/2023