Page 6 - Dank Fuglehold
P. 6

Hos guldparakitter hjælper ældre søskende med at opfostre unger fra flere kuld.
                Foto: Hans Jörg Etterlin
                SOCIAL ADFÆRD GAVNER ARTSFÆLLER           der i min genotype findes en faktor for anlæg,
                De  forskellige  kommunikationsmåder,  som   der ikke kun er gunstig for mig selv og min for-
                guldparakitterne har, anvendes ikke kun mellem   plantning, men på længere sigt også er gunstig
                voksne  guldparakitter,  men  også  overfor  deres   for mine søskende og mere eller mindre beslæg-
                afkom. Her har de udviklet en særlig social adfærd.  tede artsfæller. Som en uegennyttig egenskab
                                                          passer disse tanker perfekt på guldparakitternes
                Hvis vi antager, at guldparakitten hører til en af   levevis.
                de første oprindelige fuglearter, der er opstået i
                pleistocæn geologisk tidsalder, så har den været
                igennem, og overstået, både hårde og vanske-
                lige faser i sin udvikling. Det har betydet at
                fuglene har måttet rykke sammen og har holdt
                afkommet (ungerne) længere hjemme, da både
                føde- og redemuligheder, både til at yngle og
                overnatte, var knappe. Den pleistocæne geolo-
                giske tidsalder startede for ca. 2.588 millioner år
                siden og sluttede for 11550 år siden. Derefter fik
                man den holocæne tidsalder, der er den vi har nu.
                De ændrede levevilkår i den nye verden har
                sikkert også ført til at der har udviklet sig et
                hjælpersystem, hvor ældre søskende hjælper
                deres forældre med at opfostre nye generati-
            52   oner af unger. Det har ført til mange teorier om,
                hvordan det kan være at et individ giver afkald   Guldparakitter ved fjerpleje.
                på at forplante sig på bekostning af at bidrage   Foto: Hans Jörg Etterlin
                til gruppens (Klanens) ve og vel. Den britiske
                genetiker og biolog, William D. Hamilton kom i   FODRING 2 GANGE OM DAGEN
                1964 frem til en mulig forklaring på slægts-selek-  Men lad os forlade teorien og de ”uegennyttige
                tion (kin- selection) ved at studere alleler – (En   hjælpere” og vende tilbage til det praktiske ved
                allel er en bestemt udgave af et gen, som findes   at holde og opdrætte guldparakitter. I en af mine
                på et bestemt sted i et kromosom. Når allelerne   grupper af guldparakitter med overvejende
                fra begge forældre sidder på samme sted på   hanner – 4,1 med 2 unger fra samme år, og hvor
                hvert af de to homologe kromosomer, danner de   alle er tiptop i fjerdragten, er der en 3 årig han,
                tilsammen genotypen for individet.). F.eks. har   der kun er lidt i familie med de øvrige i gruppen
                min søster og jeg halvdelen af vores alleler til   eller klanen. Jeg havde beholdt den, fordi den
                fælles; med min kusine er det 1/8 osv. Dvs. at   havde en mindre næbfejl. Undernæbbet har ikke
            Dansk Fuglehold nr. 2/2023
   1   2   3   4   5   6   7   8   9   10   11