Page 55 - Dank Fuglehold

halsen, som er dannet ved, at de enkelte fjer er S. c. ceylonensis danner sammen med suratensis
sorte ved basis og har hvide spidser, dog har en lille gruppe for sig selv som adskiller sig fra
fjerene længst ned mod ryggen nærmest rosa de øvrige rent farvemæssigt. Den kommer fra
gulbrune spidser. Ryg, det meste af vingerne, Sri Lanka og er tydelig mindre og lysere end
gump, overhaledækfjer og de midterste halefjer chinensis.
er mat gråbrune med lyse rande på de fleste af Panden er lysegrå, hage, hals og strube og bryst
fjerene (når fjerene er nyfældede kan randene er lys ”purpuragtig” rosa som går over i gulbrunt
være nærmest rødbrune). En streg langs vin- på bugen og hvidt på underhaledækfjerene. Alle
gekanten, dannet af de yderste dækfjer samt fjerene på oversiden har mørke skaftestriber som
undervingedækfjer er blålig. De ydre halefjer er bliver bredere ud mod spidsen. På begge sider
grålig sorte, med brede hvide spidser. Iris er gul, af skaftestriberne er der pletter som er nærmest
orange eller rødlig. Øjenringen er blågrå eller ”rosa-gulbrune”, hvilket giver oversiden et iøjne-
purpurrød. Ben og fødder er er røde, rosa eller faldende udseende. De ydre vingedækfjer er mere
purpurfarvede. Næbbet er mørkebrunt eller grå og lysere, hvilket også giver en kontrast til de
sortagtig. mørke skaftestriber. Vingelængde 129-136 mm.
Kønsforskel: Der er ingen. Men der vil ofte være S. c. suratensis Træffes fra Afghanistan og
en størrelsesforskel, ligesom hunnen kan være gennem Pakistan, Nepal, Sikkim, Assam og
en anelse mere mat i farven på brystet. sydpå ned over det Indiske kontinent.
Længde: Der er lidt variation mellem de for- Den virker meget lig ceylonensis, men den er lidt
skellige underarter (og måske også på kønnene). større og mørkere, især på brystet som er næste
Nominatformen skulle have en længde på 32 cm. dyb vinrød. Hele oversiden også de gulbrune
Et nyere værk konkluderer dog at generelt har pletter har et mere klart skær over sig. Vinge-
hanner en længde fra 312-350 mm, medens længden er 136-140 mm.
hunner er fra 295-335 mm. Vinger hos hanner er S. c. tigrina kommer fra Bangladesh og det
fra 150-154 mm og hos hunner fra 141-154 mm. nordøstlige Indien, lidt ind i Kina til det østlige
Halelængden varierer fra 129-140 mm; næbbet Yunnan vest for Mekong floden og sydpå
fra 15-17 mm; Tarsus 20-24 mm. Vægten er fra gennem det sydøstlige Asien og ud på de Indo-
146-198 gram. nesiske øer bl.a. Palawan, Borneo og Sumatra.
Ungfugle: Generel lys gråbrun med lysere Den er desuden indført til bl.a. Filippinerne,
rødlige gulbrune bræmmer på de fleste af fjerene. Molukkerne og Australien.
Den betragtes nok som lidt af en mellemform
mellem chinensis og suratensis, den er dog lidt
større end sidstnævnte og lidt lysere især på
oversiden. Dækfjerene viser de mørke skaf-
testriber, som ses hos suratensis men de lyse
gulbrune pletter langs skaftestriberne er erstattet
af meget smalle gulbrune bræmmer, som er lidt
tydeligere end hos nominatformen men uden at
virker plettet på nogen måde som det ses hos sura-
tensis og ceylonensis. Vingelængde 147-150 mm. 93

S. c. forresti kommer fra det nordlige Myanmar
(Burma) og i den nordvestlige del af den
Perlehalsdue fotograferet i Californien. kinesiske provins Yunnan. Den minder meget
Foto: Wikipedia om vacillans og danner enten en lille afvigende
gruppe sammen med denne, eller er måske blot
UNDERARTER et synonym, dette hævdes nogle steder.
Nominatformen S. c. chinensis kommer fra Kina Dansk Fuglehold nr. 2/2023
og Taiwan er beskrevet ovenfor. Vingelængde Den minder meget om tigrina men er noget
154-157 mm. mørkere på oversiden, de mørke skaftestriber
S. c. hainana kommer som navnet antyder fra på vingedækfjer og halefjer er ikke så fremtræ-
øen Hainan og den skulle ikke afvige fra chinensis dende. De lyse bræmmer langs skaftestriberne
rent farvemæssigt, men være lidt mindre. træder tydeligere frem og hos enkelte kan de