Page 58 - Dank Fuglehold

de havde ikke kurret og var lidt mere brune i
farven, så det var formodentlig 2 hunner. Det
blev til en byttehandel hvor afleverede en han og
fik en ”hun”. Så blev der fred og ro i volieren, de
to duer kunne straks sidde ved siden af hinanden
uden nogen form for slagsmål.
Duerne gik i volieren hele vinteren og da man
kom til foråret begyndte de at bygge rede på en
hylde oppe under taget, hvor Aage havde lagt
et par grangrene som der var lagt noget græs
ovenpå. Her placerede duerne et par kviste,
uden at bygge en egentlig rede. Der blev lagt 2
flødefarvede æg, som hannen rugede på om
dagen, medens hunnen tog over om aftenen og
natten. Æggene var desværre ubefrugtede, og
dette gentog sig 6 gange.
Efter at duerne havde haft æg et par gange
prøvede Aage at give dem lidt spiret hvede i
en skål (på grund af hvedens store indhold af
e-vitamin), men han var lidt i tvivl om det var
duerne eller det par japanske vagtler som også
gik i volieren der åd det. Så begyndte han at
blande hveden i frøblandingen hver dag og
endelig i september lykkedes det. 2 befrugtede
æg og 2 unge på pind og da han skrev artiklen
i november 1976, rugede de igen på befrugtede
æg. Rugetiden er 14 dage og ungerne forlader
reden efter 20 dage. Det er en dejlig due at
arbejde med. De gamle er meget rolige, medens
ungerne var noget sky, da de forlod reden, men
det fortog sig hurtigt.
Hun med nyklækket unge. Foderet som Aage Thomsen brugte bestod af en
Foto: Wikipedia del kanarieblanding, en del finkeblanding, lidt
græsfrø og lidt granuleret fasanfoder. Ligeledes
Jeg havde den i mine volierer i nogle år fra sidst fik de blå valmue, spiret hvede, grønt, univer-
i 1980’erne og kan i de gamle lister se, at jeg fik salfoder og en blanding af æggeskaller, strand-
lokalt førsteopdræt i 1989, men af en eller anden skaller, trækul og lidt groft køkkensalt. En ting
grund har jeg ikke skrevet noget om det. Som må aldrig mangle, nemlig groft sand på bunden
jeg husker det kunne de godt gå sammen med et af volieren, det skyldes at duerne sluger frøet
andet par duer og et par småfugle i en beplantet helt og derfor jævnligt må have grus i kråsen til
96 voliere, som var 1,25 m bred, 2,5 m lang og 2 m at male frøet i stykker med.
høj. Det skulle dog ikke være nær beslægtede Vandet skal helst gives i en stor skål, da duerne fra
arter, for så blev der ballade. Jeg husker ellers naturens side opholder sig meget i nærheden af
ikke noget specielt omkring dem. vand og ofte tager et bad i rugetiden. Vandet skal
også serveres i en dyb skål, så duerne kan få hele
I Dansk Fuglehold nr. 1977 har jeg fundet en næbbet ned i vandet, idet de suger vandet op.” Her
beretning skrevet af Aage Thomsen, Bjergby ved sluttede Aage Thomsen sin beretning.
Hjørring, som igennem mange år havde et ret
stort hold af ”tropeduer”. I det følgende gengiver Kilder:
jeg noget fra denne artikel. LDFs dommerudvalgs nøgle over skogger- og
”Aage Thomsen købte sine perlehalsduer af en turtelduer.
bekendt i 1975. De kom ud i en voliere, men de The Cornell Lab. of Ornithology (HBW)
kunne ikke enes og de kurrede begge. Hen på Aage Thomsen: Prydfjerkræ
efteråret fandt han to andre hos en fuglehandler, Dansk Fuglehold
Dansk Fuglehold nr. 2/2023