Page 56 - Dank Fuglehold
P. 56

Karakteristisk med den perlede halskrave.
                                                                                   Foto: Wikipedia





























                næsten  minde  lidt  om  pletterne  hos  suratensis.   den  hurtigt  og  næsten  lodret,  med  kraftige  og
                Bug og underhaledækfjer er lidt mørkere end   klaprende vingeslag og spredte haler, så man
                hos tigrina. Vingelængden er  138-146 mm.  rigtig kan se de hvide spidser. Den flyver dog
                S.  c. vacillans  er  fra det sydvestlige Yunnan   sjældent ret langt og sætter sig lige i et nærtstå-
                hvor den træffes øst for Mekong floden samt i   ende træ, for at overvåge situationen indtil den
                Guangxi. Den er meget lig forresti og afviger fra   kan vende tilbage til fourageringsstedet.
                tigrina på samme måde.                    Perlehalsduens føde består af spildt ris og andre
                                                          kornsorter som den finder på stubmarkerne, men
                LEVEVIS                                   også frø af græsser, forskellige bælgplanter som
                Den er meget almindelig i træbevoksede    ærter, bønner m. v. og andre planter (ukrudt), i
                områder, i skovrande, landbrugsområder, hvor   byerne tager den også brødkrummer og hvad
                der er en vis træbevoksning, såsom hegn og   vi mennesker ellers smider fra os. Når nu den
                læbælter, men også i byernes parker og haver.   søger føde på jorden, så sker det nok også at der
                Den ses ofte, hvor der ikke er alt for langt til   smutter et par grønne spirer eller en knop med
                kornmarker m.v. som kan brugs som spise-  i farten, ligesom en snegl, larve eller en lille orm
            94   kamre. Det er sjældent at man træffer den i tørre   da også fylder i kroen.
                og mere eller mindre træløse egne. Træffes fra
                lavlandet og op i bjergene hvor de yngler i op til   YNGLEADFÆRD
                2400 meters højde. Visse steder i Himalaya er der   Yngletiden  varierer  lidt  efter  hvor  den  lever.  I
                truffet enlige omstrejfende Perlehalsduer i op til   nogle områder kan man træffe ynglende fugle
                4900 meters højde. De er standfugle i det meste   året rundt. Når hannen begynder at komme i
                af området, men de nordlige bestande trækker   stemning så begynder han et frembrusende og
                dels længere ned i dalene om vinteren, ligesom   højlydt parringsspil. Han flyver et godt stykke
                de fleste nok også tager et stykke sydpå.  op i nærheden af den udkårne og klaprer med
                Den ses oftest parvis eller i mindre lidt løse   vinger, så spreder han halefjerene og strækker
                flokke og den bevæger sig rundt på jorden i en   vingerne ud, så han svæver ned på en gren tæt
                rolig gang eller den småløber når den søger efter   ved hende, hvor han bukker mange gange for
                føde. Den bevæger sig ofte med små nikkende   hende under højlydt kurren (og det kan blive
                bevægelser. Hvis den bliver opskræmte letter   endda meget højt), samtidig rejser han de små
            Dansk Fuglehold nr. 2/2023
   51   52   53   54   55   56   57   58   59   60